Sommermail fra Ungdomsafdelingen

Ungdomspillere spiller badminton

Kære alle

En langsæson er slut og håber at alle spillere, forældre og trænere får en god og fortjent sommerferie. I skal alle have tak for den indsats i gjorde i den forgangne sæson.

Den nye sæson starter mandag den 14. august (uge 33) tilmeldingen kan ske fra på mandag den 26. juni.
Du skal tilmelde dig på det hold som du gik på sidste år. Trænerne gennem går alle tilmeldinger og vil så flytte de spillere som de synes skal deltage på et andet hold. Herefter vil vi snakke med spillere og forældre. Kriterierne som trænerne ser på er teknisk niveau, spillemæssigt niveau, attitude og kammeratskab. Tilmelding skal ske på klubbens hjemmeside HBK.dk.

Holdkampe
Noget afdet allerførste vi skal tage fat på i den ny sæson er at tilmelde hold, det skal ske allerede i begyndelsen af september. Holdkampene er super sjove og noget af det vores træning er rettet imod. Jeg synes at vi skal have så mange spillere som muligt ud at spille. Hvis du vil med så gælder det om at komme til træningerne fra starten og have tilmeldt sig på træningsholdene. Vi skal bruge ca. 6 spillere og en holdleder (forælder) til hvert hold. For dem som ikke allerede ved det så er badmintonturneringen opdelt efter niveau, så du vil møde spillere, som er samme niveau som dig selv. Prøv det det er sjovt, udviklende og så er det grundpillen i dansk badminton. Vi afholder et forældremøde den 22. august kl. 19.00. hvor vi vil fortælle om deltagelse i holdkamp.

Husk holdkampmøde tirsdag den 22. august 2023 kl 19.00

Inden opstarten opstarten på den nye sæson kan jeg lige fortælle lidt om de sommeraktiviteter vi har i år.
Sommerbadmintonskole: Badminton, balloner og boxershorts den 26. – 28. juni afholdes i samarbejde med UNGholbæk. Skolen er åben for alle bærn i Holbæk kommune nye som gamle spillere vi glæder os til at komme i gang. Vores to unge trænerspirer Laura og Nynne står for løjerne. Vi har 20 tilmeldinger så det skal nok blive sjov.

Sommercampen: Den traditionsrige badmintoncamp som danner optakten til den nye sæson. Den afholdes 1-3. august. Den giver rygstød til de kommende holdkamp og individuelle turnering. I år er det vores førsteholdstræner Maxime og Victor som har styringen. Så det bliver en fantastisk oplevelse for deltagerne. Vi har 13 deltagere tilmeldt og der kan sagtens være flere. Se på hjemmesiden for mere information.

Det var vist det sidste for denne sæson brug ferien godt, dvs. løbe- og cykelture med kammerater eller familie er den bedste forberedelse (bortset fra sommercampen) til den ny sæson.

God sommer 
​USU og Per Toft ungdomsformand HBK

Del nyheden