Landsmesterskab for ungdom 2023 på hjemmebane i Holbæk

Tre unge kvindelige badmintonspillere

27.-29. januar 2023 er der Landsmesterskaberne i Badminton, som foregår i Holbæk Kommune. Følg med her i opdateringer om arrangementet.

Hvert år kæmper ungdomsspillere mod hinanden til Landsmesterskaberne i Badminton (VICTOR LM), og i 2023 foregår det i Holbæk Kommune.

Det sker på baggrund af en samarbejdsaftale mellem Badminton Danmark, Holbæk Badminton Klub og Holbæk Kommune har indgået og underskrevet en samarbejdsaftale.

Der bliver servet og smashet på livet løs, når mesterskaberne løber af stablen 27.-29. januar 2023. Cirka 1000 spillere deltager i mere end 2.500 kampe fordelt på 80 baner på tværs af kommunen. 

Tag dine venner, familie og bekendte under armen til et hav af spændende badmintonkampe i hele kommunen.

Du kan derfor løbende holde dig opdateret på kommunens hjemmeside.

Se mere på Holbæk kommunes hjemmeside – LM i badminton (holbaek.dk)


Om turneringen fra Badminton Danmark

Turneringen I Badminton Danmark er for spillere, der er medlemmer af en klub, som er medlem af både Badminton Danmark & DGI Badminton.

Kære deltagere.

Der er udarbejdet et nyt koncept for LM, som det har heddet indtil for nylig. Vi har nemlig til det kommende arrangement omdøbt LM til LMU, som står for ”Landsmesterskaber for Ungdomsspillere”

Vi har besluttet at løfte LM, så det på lige fod med DMU og UDM bliver et mere ligeværdigt nationalt mesterskab, hvor vi finder vindere på lige fod med DMU o. lign. Det har vi gjort ved at sørge for at alle aldersgrupper nu ved LMU, får mulighed for her halvvejs i sæsonen at prøve kræfter med ligeværdige modstandere på samme alderstrin, som de ved det kommende sæsonskifte alligevel skal bide skeer med hele næste sæson. Så, hvor UDM og DMU altid har været for ulige årgange, så vil LMU fremover være mesterskaberne for lige årgange (som vi kalder det). Her finder vi landets bedste inden for U10, U12, U14, U16 og U18, og U23, som får vindertitlen Landsmester.

Rækkerne er inddelt i intervaller efter TILMELDINGSNIVEAU point, som de ville se ud ved et almindeligt sæsonskifte, så du skal kende dit TILMELDINGSNIVEAU pointtal ved tilmeldingsfristen 12. januar og se i skemaet nederst på siden hvilken “række” det svarer til.

Det er herudover en fantastisk mulighed for, at hele din klub kan tage af sted sammen med dig og gøre mesterskaberne til en hyggelig klubtur. LMU 2023 er også anderledes i denne sæson ved at blive afviklet på Sjælland, det er længe siden vi sidst har besøgt Sjælland med så stort et arrangement. Vi glæder os til at spille i Holbæk, hvor de lokale klubber vil gøre alt for, at det bliver en god turnering og en god oplevelse for alle.

Læs mere på VICTOR LMU Badminton Danmark

Indbydelse og tilmelding (HUSK: inden 12 januar):

Turneringsinvitation (badmintonplayer.dk) C-D

Turneringsinvitation (badmintonplayer.dk) A-B

Turneringsinvitation (badmintonplayer.dk) M

Turneringsinvitation (badmintonplayer.dk) E

Del nyheden